Om stedet

Faurholdt ligger i Lyngå Sogn, Sabro Herred under Favrskov Kommune. Gården ligger kun få hundrede meter fra Favrskov hovedgård som i 2007 lagde navn til Favrskov Kommune.

Området omkring Faurholdt er af historisk betydning og er nævnt første gang i et brev fra Biskop Tyge i Århus fra år 1277 (vedr. Favrskov hovedgård).

I 1919 blev Favrskov hovedgård overtaget af staten ved loven om Lens og Stamhuses overgang til fri ejendom. Ved samme lejlighed blev blandt andet Rækkevej udstykket hvorpå Faurholdt er den første gård set fra skoven.

Alle gårdene langs Rækkevej er som følge af historien klassificeret som bevaringsværdige og ombygninger er under streng overvågning fra kommunen.

Stor udendørs sandbane med målene 30 x 60 m, ,der kan benyttes til både spring og dressur.

Lyst ridehus med målene 16 x 40 m – bruges om vinteren til spring og dressur mens det om sommeren hovedsagligt bliver brugt til tilridning o.lign.

Nylig anlagt springbane med målene 50 x 150 m.