Distriktsmester for 3 år i træk

I weekenden deltog Christian Kaae fra Hadsten i distriktsmesterskaberne i ponyspringning på det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg. Christian startede for Stevnstrup Rideklub sammen med Isabell Jensen, Caroline Rasmussen og Caroline Hjort. Holdet vandt suverænt over konkurrenterne og var eneste fejlfrie hold efter to gennemridninger på banen.

Det er tredje år i træk at Christian kan kalde sig distriktsmester i det han i 2016 vandt for hold, i 2017 individuelt og i 2018 igen for hold.

Christian er 11 år og bor i Favrskov ved Hadsten. Han har hestene hjemme så der er tid til træning, skole og vennerne.