Christian i finale ved World Cup stævne

11-årige Christian Kaae fra Hadsten brugte efterårsferien sammen med sin pony, Nikita, til World Cup stævne i Jyske Bank Boxen i Herning. Her red de finale i Nord Vest Boks Cup.

Gennem hele 2018 har Christian og de øvrige U13 springryttere i Danmark samlet point i Nord Vest Box Cup for at opnå udtagelse til finalen i Herning, hvor kun de 15 bedste kunne deltage.
Allerede torsdag viste Christian og Nikita format ved at opnå feltets højeste stilkarakter i opvarmningsklassen. Fredag eftermiddag red parret finalen i flot stil og sluttede med en samlet 4. plads.