Anno 1900

Foto: Niels Stampes Klædefabrik anno 1920.

Lisbet er født i København; men familien stammer oprindelig fra Århus. Her havde Lisbets morfar og oldefar Stampes Klædefabrik og dampfarveri. Fabrikken lå på hjørnet af mindebroen og Ågade ned til åen. Stedet hed Stampemølle og åen blev brugt til at vaske ulden inden det indgik i produktionen.

I forbindelse med fabrikken var der indrettet en stald med plads til mindst to rideheste. Gennem tiden har der angiveligt været mange heste i stalden, bl.a. heste ved navn Clio, Smut og Bajads.

Foto: Louise Alvilda Marie Stampe (Lisbets mormor) i lang kjole og damesadel

Privat boede familien Stampe i Mejlgade, der allerede dengang var præget af mange købmandsgårde – og i dag er adresse for landets ældste farvehandel. I Århus fandtes dengang et bryggeri der fornyligt blev lukket – Ceres. Bryggeriet Ceres blev startet af familien Lottrup, der havde en stor købmandsgård med tilhørende brændevins brænderi. Lottrup ansætter en ung tysk øl brygger ved navn Meulengracht der gifter sig med Lottrups ene datter Ingeborg Christiane. Lottrups anden datter Anna blev gift med Niels Stampe med klæde fabrikken.

Foto: Jørgen Stampe (morfar) til hest, 1914
lisbet-mor
Lisbets mor, Yvonne, og morfar Jørgen Stampe

Generationer tilbage har familien haft rideheste, som kan ses i familiealbummet bl.a. med morfar til hest ved Strandvejen, og mormor i lang kjole på damesadel.


Foto: Agnethe (tv) og Jørgen Stampe (th)

Lisbets moster Lise er født i 1916 og er i 2009 hele 93 år gammel og er hjemmeboende i sin villa i Virum. På billedet nedenfor ses Lise til hest sammen med Per Karl, som passede hestene Smut og Bajads og ellers var altmuligmand for familien Stampe.

Foto: Lise til hest i gården mellem fabrikken og privaten i 1926

Jørgen Stampe og hans bror Peter blev som en del af deres uddannelse sendt til Schweitz. Her red Jørgen dressur på højt plan og vandt mange præmier. En del af disse præmier, bl.a. sølvtøj, er gået i arv og Lisbet opbevarer dem nu.

I løbet af 1920’erne blev Århus Å, som fabrikken lå ned til, en gene for byens trafiknet og man påbegyndte overbygningen af åen. Som følge her af blev den flotte bygning eksproprieret over fabrikken lukket. På det tidspunkt var familien millionærer, hvilket var usædvanligt på den tid.

Foto: Jørgen Stampe

Lisbets farfar havde også rideheste. Så rideinteressen er åbenbart i generne, som går videre til Rasmus, og nu også til 2 årige Christian, der har en Hollandsk sportspony der hedder Poekash. Christian sidder fuldstændig som født på en hest, med rank ryg og fuldstændig afslappet.

Foto: Jørgen Stampe 1908
Foto: Jørgen Stampe og Grethe med Clio forrest

På Lisbets fars side har der været mange heste. Både oldefar og farfar Olaf Palm havde heste som blev redet og kørt for vogn. De havde bla. en stor brun hest der hed Bruno – “fordi den var så smuk brun”. Der var også 2 islændere og derefter 2 russere, hvoraf den ene hed Falk. Lisbets farfar måtte op kl 6 om morgenen for at strigle hestene og muge ud, før de kørte til Svendborg eller Skårup hvor skolen lå. Lisbets farfar tilred og tilkørte selv hestene.

oldefar-køretøj

lisbet-farfar
Lisbets oldefar

På et tidspunkt fik han en sadel m. stigbøjler, hvor siden kunne vippe ud, så man ikke hang fast hvis man faldt af. Den fik han af sin gudfar.

Både farfar og oldefar var uddannet skolelærere, og da de flyttede til København blev Lisbets farfar skoleinspektør. Lisbets far Børge Palm, var foregangsmand og startede den første skole for børn der havde vanskeligheder i folkeskolen, f.eks. indlæringsvanskeligheder. Lisbets fars faster Asta og faster Johanne blev i Svendborg, i deres dejlige villa på Willemoesvej, hvor også Lisbets oldemor boede.

oldefar-skole

Villaen lå lige ned til vandet, hvor færgen til Tåsinge lagde til.

Lisbets mor, far, bror og Lisbet har holdt mange dejlige ferier her, bl.a. cyklede de rundt til de forskellige minigolfbaner eller tog med den lille færge over til Tåsinge og Thurø.

lisbet-far1
Foto: Lisbets far – Børge Palm

Lisbets far red ikke, men var entusiastisk ornitolog. Han har udgivet 4 bøger og 16 artikler til tidsskrifter og hæfter. Fugletællinger – ringmærkninger – observationer om bestanden af fugle og deres tilbagegang i træk og ynglepladser i Danmark og udland. Alt sammen på forskerplan, og han havde et samarbejde med højt respekterede ornitologer i Falsterbo i Sverige.

Han ledede utallige ekskursioner i ind- og udland. Fugle var hans helt store passion og livsindhold. Han døde 96 år gammel den 18. januar 2018.

lisbet-far-mor
Lisbet med sin mor og far

Vi børn og Lisbets mor var ind i mellem med, bla. var Lisbets bror, Henrik, med i Lapland – jeg ville hellere ride.

Lisbets far er lige blevet 94 år og Lisbets mor bliver snart 95 år. Lisbets moster er blevet 100 i år. Bravo til alle, som stadig bor hjemme og klarer sig selv. Lisbets moster er dog lige flyttet i beskyttet bolig.